april min smukke

April 2013 står som en ubeskrivelig følelse i mit hjerte, som alle de smukkeste farver samtidig og alle smil i hele verden. Der har været koncerter, tre styks. En desværre lidt lunken koncert med ellers smukke Lana Del Rey og hende vidunderlige stemme d. 5 april, i Tap 1. Fredagen efter var det i Tivoli til en seriøs fest med Specktors. C og jeg kom 5 timer for tidligt, sad helt forrest lige midt for som de eneste i flere timer, drak øl og sang, skrev med Specktors på instagram, mødte dem efterfølgende og fik en øl af en vis pelle peter. Cheff  Records koncert på Hillerød station en helt almindelig onsdag eftermiddag, og derefter køre rundt i en bil med ruderne nede og latterligt høj musik, at synge med og føle sig underligt vægtløs som bilen kører afsted. At ligge tæt, rigtig tæt, med en der viser sig at være sødere og sødere, jeg frygter virkelig at begå hybris, det har jeg endda fortalt dig, men jeg gider slet ikke sove alene længere, når du alternativt kan ligge og holde om mig, ae mig og vække mig med dine kys (du har de dejligste læber) og hænder, og jeg kan kigge på dine pæne, pæne øjne. Jeg har fejret lillebrors fødselsdag d. 15, storebrors d. 25. Og den 16 blev helt overraskende nok også til en fødselsdag, da verdens sødeste lille babydreng blev født. Og jeg har siddet med lille L i mine arme, blot 2 dage gammel og sovende, og få dage efter lå du igen hos mig, og kiggede fortryllende, dovent og undrende på mig, mens alle dine fingre holdt om min ene. Virkelig, virkelig vidunderligt. D. 19 stod på gymnasiets galla, at køre i limousine for første gang var vanvittigt fedt, og festen i sig selv var noget af det bedste. En virkelig dejlig måde at huske sin gymnasietid på, med denne fest som den sidste. Verdens dejligste mormor var også på besøg i anledning af lillebrors konfirmation, der også blev fejret d. 27. Denne måned har været så vild og smuk. Og nu er jeg fyldt af melankoli ved tanken om at jeg kun har 9 skoledage tilbage. Dette gymnasium som har frembragt et hav af tårer og stress, er pludselig næsten ved vejs ende. Den sidste fodboldleague og elevcafé blev afholdt i går. Jeg kunne græde og grine i en uendelighed. Men jeg tør ikke tage glæden på forskud, for 6 eksamener venter, inden jeg d. 28 forhåbentlig endelige bliver student og skal på forhåbentlig verdens bedste vogntur. Livet er noget så pænt og rørstrømsk for tiden. Og mit har lydt sådan her i april:

Kære M, 
d. 12 var også årsdagen, den første af mange, for din afgang til himlen. Jeg græd fra sekundet jeg slog øjnene op, trods jeg ellers havde tænkt at en dag til eller fra i en verden uden dig kunne være det samme, for du ville hverken blive mere eller mindre levende af, at et helt år var gået. Men det var hårdt. Og jeg tacklede det ved at tage til Specktors koncert og drikke mig fuld, mens H tog i byen og drak sig fuld. Sådan håndteres sorgen åbenbart bedst i denne alder. Men jeg savner dig ikke mindre nu, trods at jeg pludselig ikke længere tænker på dig hver dag. Det har jeg ellers gjort i et helt år nu, men som var årsdagen en milepæl for min hjerne, så slapper den lidt mere af nu. Men det betyder på ingen måde at du er glemt. Aldrig.