stop op

Jeg glemmer at stoppe op og trække vejret. Det hele går meget stærkt nu, og min mave gør næsten permanent ondt, sådan en blanding af frygt, glæde, sommerfugle, spænding og angst. I dag havde jeg de sidste almindelige skoletimer, med morgenmad i engelsk, is i ng og tapas i spansk. Det hele er meget underligt, og i morgen bliver det hele fejret på den (forhåbentligt) bedste måde. Det hele går så stærkt og det hele er så underligt vemodigt, når det hele er for sidste gang inden den ukendte skræmmende fremtid. Men jeg tør ikke tro på det, før jeg står med mit eksamensbevis i hånden og min studenterhue på hovedet. Fuck.