20. aug. 2013
at rejse med dig
Jeg ville ønske at vi kunne rejse sammen for altid. De fire dage i Amsterdam med dig var så vanvittigt dejlige. At gå gennem utallige gader, langs kanaler, caféer og sporvogne, med dine fingre flettet tæt med mine. Måden din hånd gled ned af min arm og endte i min hånd, hver gang vi gik ud af hotellets dør. Det var virkelig, virkelig dejligt, og jeg kunne udforske utallige andre byer med dig ved min side og med din hånd i min. Vi gik og gik og gik. Formiddag, eftermiddag og aften, med middagspauser på vores lille hyggelige hotelværelse, sovende, læsende, kyssende med stilhed, grin og hygge. Årh, hvis ikke vi flyttede til hver vores land om alt for få dage og hvis penge hang på træerne, så ville jeg tage dig med til Paris, London, Barcelona, Madrid, Italienske byer, alle steder. Lige nu synes intet bedre end at tage dig i hånden igen og rejse ud i verden med dig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar