21. mar. 2014
TANKER
Jeg tænker bedst og aller, aller mest insisterende ikke kun om aftenen når jeg ikke kan sove, men hele døgnet rundt. Hvis jeg er vågen, så tænker jeg. Ligesom resten af verden, det er jeg ikke i tvivl om, men alligevel tror jeg nogen gange, at jeg tænker mere end så mange andre. Tænker mere over alt og ingenting, tænker dybere og føler det hele meget stærkere end så mange andre. Jeg skriver som regel herinde på alle tider af døgnet, for så snart jeg har et roligt øjeblik, så er det som oftest at jeg tænker over hele livet, hverken mere men nogen gange mindre, og det er der jeg tænker over hvad jeg har brug for at skrive ned, skrive herinde. Hvis det er aftentanker, så sætter jeg enten min lid til at jeg kan huske det af mig selv næste morgen (spoiler alert: det kan jeg næsten aldrig), eller også skriver jeg det ned med det samme, en note på min telefon eller andetsteds, og så kommer det herind når jeg har tænkt endnu mere over det hele. Den står næsten aldrig stille, og selv om det faktisk er direkte hårdt en gang i mellem, næsten aldrig at have fri fra livets store spørgsmål, så priser jeg mig lykkelig for at jeg kan. At jeg er i stand til at undres, reflektere, fundere og tænke over livet. Tænk at man er så heldig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar