Jeg tog forbi min elskede mormor, sent på eftermiddagen i dag. Uplanlagt, men uendeligt tiltrængt, og så lavede vi mad og spiste sammen. Jeg elsker den dame så højt, og jeg kan ikke bære at hun måske snart ikke er her længere. Jeg ved, at jeg vil tænke tilbage på minder som denne aften for evigt, og dem vil jeg forsøge at trøste mig med, når det en dag ikke er muligt længere.
Mormor ville gerne være balletstjerne da hun var lille. Hun gik til det i et års tid, og fortalte mig om, hvordan hun plejede at hoppe op på stolene og ned af stolene, og op på stolene og ned af stolene i stuen hjemme hos sig selv, når hendes forældre ikke var der. Det vidste jeg ikke, og det gør mig lykkelig at kende hende lidt bedre. Men det gør mig også ør og angst at tænke på, hvor lidt jeg egentlig ved om mormor. Hun er hele mit liv, men jeg er en brøkdel af hendes, og af alt det hun har oplevet inden jeg kom til, vil jeg kun kende en lille bitte del. Men hver en lille del er guld værd for mig. ❤❤❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar