SLAP AF

Jeg ved godt at det ikke er 2015 endnu. Det er heller ikke engang december, men alligevel har jeg tænkt meget på det i dag. Jeg ved ikke om det er et nytårsforsæt, så meget som det måske bare er et løfte til mig selv. Men jeg skal lære at slappe af. Ti tusinde gange om dagen driver mine tanker, mine bekymringer, mine ønsker. Jeg forestiller mig hvordan min fremtid mon bliver, om og hvornår jeg finder en at dele livet med, om og hvornår jeg mon bliver mor. Hvor jeg kommer jeg kommer til at bo i fremtiden, hvordan mon jeg en dag skal overleve at miste dem jeg elsker, hvor lang tid vil jeg mon selv leve. Gad vide hvilke store op- og nedture jeg vil se tilbage på, når jeg (engang?) står på den anden side af livet, og kun kan se tilbage. Alle disse tanker sammensat med følelser af forventningens glæde og i dag mest af alt vemod. Jeg er så bange for, at intet vil kunne leve op til alt det jeg forestiller mig hver dag. Og det er derfor, at jeg ønsker at slappe af. Det kan jeg godt huske mig selv på når jeg er alene, men så snart jeg er ude i verden glemmer jeg det. Jeg spænder ben for mig selv, fordi jeg hele tiden tror at man ikke bare kan møde mænd helt afslappet som venner, men at de enten er den eneste ene, eller bare slet ikke kan bruges. Selv dem jeg ikke er interesseret i, har jeg svært ved at omgås, fordi jeg pludselig tænker, at de tænker at jeg er interesseret i dem, og så ved jeg ikke hvordan jeg skal 'modbevise' det. Jeg skal bare lære at slappe af. Og huske på det, så hver dag ikke bliver en dag med et uopfyldt mål, men en almindelig dag, hvor jeg hviler i mig selv. Det skal jeg lære at huske. Slap af.