OPTURSUGE

Jeg har gang i en gedigen god optursuge! Også selvom det kun er tirsdag, og jeg risikerer at jinxe hele lortet. Men sagen er, at fire unitimer har været aflyst i denne uge, hvilket betød at min uniuge først startede i dag klokken 10, læsemængden har været absolut lille og overskuelig, og så går jeg allerede på weekend igen i morgen klokken 14. Fjerde semester lakker mod enden, og jeg har været jævnt vild med det! På dette semester har jeg virkelig følt en uovertruffen glæde og nysgerrighed ved at gå på universitetet, og jeg er næsten lidt vemodig ved, at semesteret slutter inden længe. Eller altså, slutter og slutter, det går såmænd bare over i eksamensperioden, som jeg som sædvanlig godt gad være foruden. Men det skal sikkert nok gå. Oven i eksamensperioden går jeg stadig og håber på at flytte. Jeg ligger nummer ét i køen til det kollegie jeg gerne vil bo på, og min roomie og hendes kæreste driver mig til vanvid ca. 99% af tiden de er i lejligheden. Hvilket de er 99% af deres liv i øjeblikket, åbenbart. Det er sjovt at tænke på, at hendes kæreste ikke bor her, for han er seriøst mere i lejligheden end hjemme hos sig selv, og endda mere i lejligheden end jeg er. Jeg ved vitterligt ikke, hvad jeg skal bruge min tid på når jeg engang er flyttet, og ikke skal brokke mig over dem hele tiden.

Derudover bruger jeg for tiden mit liv på at skrive, på at blive bedre til det (især gennem verdens bedste valgfag på uni), på at vente på foråret og passe hverdagen. Og så er jeg riiimlig meget hjemme hos mine forældre, men det elsker jeg, så det gør mig intet. I weekenden var jeg hjemme for at fejre min lillebror, som fyldte 18 år. Jeg forstår ikke hvornår eller hvordan min søde, lillebitte lillebror er blevet voksen, men det er han åbenbart. Som fejring tog vi på Ilden i Roskilde, hvor jeg formåede at spise 11 slags kød, og det er vel også en slags bedrift at være stolt af. Jeg var i hvert fald noget nær lykkelig, og så var det bare virkelig hyggeligt. Nu på fredag skal F fejres med en ordentlig fest for venner og familie, og det glæder jeg mig også enormt til. Så ja. Status er, at alt ligner sig selv mere eller mindre. Og det, hverdagen, gør mig sært lykkelig for tiden.