23. maj 2018

FOR I.

Lørdag den 12. maj døde hun. Ikke engang 28 år gammel. Det er så ubeskriveligt og ufatteligt naturstridigt, når et så ungt menneske forsvinder. Når noget så kvalmende uhyggeligt som kræft tager endnu en. Det er som at se vand løbe opad, som at få sprængt et fysisk hul i maven og være tvunget til at overleve det og gå rundt med det åbne kødsår. Det var det, der bare ikke måtte ske. Og i dag, 12 dage inden hendes fødselsdag, bliver hun i stedet begravet. Det er hjerteskærende svært at forstå. Så alt der er tilbage er tårer og kærlige tanker. For det liv, der mistede hende. For T. og P., der mistede deres datter. For I., der mistede livet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar