31. dec. 2012

årets sidste dag

Årets sidste døgn er begyndt. Hav et dejligt og godt nytår, og pas for guds skyld på dig selv og dem omkring dig. Og hyg for helvede, hyg rigtig meget. Jeg håber at det nye år bliver lykkebringende for alle os med gode hensigter og velment næstekærlighed. Godt nytår!

For mit vedkommende har 2012 været vanvittigt. Det er klart det mest begivenhedsrige år i mit liv, af hvad jeg kan huske. Jeg var i Madrid på studietur, i marts tror jeg nok, og det var det smukkeste sted jeg længe har været. Madrid er klart min nye hjerteby, og jeg bliver simpelthen nødt til at bo der på et tidspunkt. Kort efter Madrid blev glæden smidt godt og grundigt af helvedes til, da du, M, pludselig ikke fandtes mere. Det føles som en stor sky over foråret, og sommeren og nu, for den sags skyld, også. Jeg tror altid at jeg vil savne dig, og jeg græder stadig ofte. Stadig er også et forkert ord her, for det er jo ikke engang et år siden. Kort forinden, mens jeg stadig var i Madrid, var en anden trist ting sket. Denne hændelse står dog noget familie for nær, til at jeg vil byde dem, at de måske læser det her. 7-9-13 er der dog blevet rettet op på den triste situation, så nu holder alle vejret og håber på det bedste. I april/maj, da M stadig fyldte alle tankerne, fik min mormor konstateret kræft. Det føltes som et dobbelt slag i maven, og jeg ved egentlig ikke hvordan jeg kom igennem det forår som jeg gjorde. En stor del skyldes dejlige H og min familie. Heldigvis blev min mormor opereret, og (igen) 7-9-13, så er hun rask og kræftfri. Udover dette, så blev jeg i 2012 atten år. Jeg blev endelig færdig med 2.g, og havde en skøn lang og afslappende sommerferie som gik til Tyskland og Bornholm. Jeg var til Grøn Koncert med H og i efteråret var jeg til Outlandish koncert. Jeg fik en dejlig kæreste, mit første rigtige forhold, og jeg endte det igen. Jeg startede i 3g, var igen i år tutor for de nye 1g'ere, og er i skrivende stund halvvejs gennem mit forhåbentlig sidste år i gymnasiet. Det har været et underligt, godt og pisse forfærdeligt år, og nu er det overstået. I aften bliver stille og rolig, og jeg ser nok sådan her ud
i enten min blå eller sorte kjole, begge fra MANGO, eller min nye Zara peplum nederdel med enten bordeaux eller guld top (jeg ejer desværre ikke den smukke strik på billedet, fuck). Derudover tager jeg mine små sorte stiletter på, så længe jeg orker i hvert fald, og så et par sorte nylonstrømper og muligvis en guldglitrende sort cardigan på, og så nogle fine guldsmykker.

2013 - jeg sætter min lid til dig. Kh Emma.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar