29. dec. 2012

stik af

Source: Tumblr
løb din vej. flyv, oplev, se og føl det hele. mærk sommerfuglene i maven og elsk dem, lyt til sprog du ikke forstår fordi du er steder i verden du ikke kender. lær kulturer, fjerne og nære, lær sproget, husk lugtene og lydene. mærk i dine knogler hvor glad du er, her i en del af verden. stik af til din nabo, et andet land, et andet kontinent eller den anden side af jordkloden. stik af og løb, men elsk mens du gør det, og hav altid dine elskede med dig, enten fysisk eller i hjertet. stik af med en grund, en glad grund, ikke for at undvige enkelte personer eller ting, men for at berige dig selv med hvorend du stikker af til. tænk at vi er så heldige at være en del af det her, en del af verden. intet var det samme uden os, uden dig og mig og alle andre mennesker der findes, har fandtes og senere vil eksistere. tænk sig at vi er her på jorden, så smuk som den er, og så smukke som vi er. hvor er vi i grunden heldige. og husk så stadig at stikke af, men gør det på den gode måde. vær glad i sjælen og livet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar