19. dec. 2012
December days version #1 (den udbrusende, sure version)
Jeg er dén type lige for tiden, typen der klynker og whiner. Jeg startede så flot december ud med at ødelægge mit eget hjerte, og efterfølgende har jeg nu været syg i hele sidste uge med én sygdom, kom så tilbage til gymnasiet i mandags, kun for at tage hjem igen med feber, åndssvage halssmerter og hovedpine. Med andre ord, en lækker lille halsbetændelse. Jeg har snart været på penicillin i to uger, kan sove hele tiden, er ulykkelig over skolen, mit vanvittige fravær og de mange afleveringer inden jul, og sidst, men ikke mindst, at jeg føler mig så fuldkommen alene. Der er veninder her og der, men de ægte, dem har jeg svært ved at finde i øjeblikket. Det er sikkert også fordi at sygdom har boet i min krop i næsten to uger nu, at jeg har fået sådan et veludviklet sortsyn, men hold da op hvor gad jeg godt tage en pause. Ikke på den der 'gå-i-koma' måde, som vel er den eneste slags pause man kan få fra livet, men bare... tag det nu fucking lidt rolig, liv. Jeg længtes efter juleferien på fredag, og planlægger total isolation fra d. 21 til gym starter igen i start januar. Kun familie vil jeg omgås med, for de er der altid og jeg elsker dem højere end alt andet. Selv nytår overvejer jeg at holde hjemme, bare spise god mad med mine forældre, og eventuelt brødre (jeg ved ikke hvad deres planer er endnu), og så ellers bare hygge i vante rammer derhjemme, øve mig i at tage smukke billeder af fyrværkeriet og endda gå ædru ind i det nye år nok. Jeg forventer så meget af nytår hvert år, og bliver alligevel altid skuffet. Sidste år skuffede det mere end nogensinde før, og nytåret blev efterfulgt af et år, 2012, der har været lige så sygt. Selvfølgelig har der været lyspunkter og jeg har været ovenud lykkelig, bl.a. i Madrid og som tutor, men 2012 slår alligevel alt i, hvad jeg troede et år kunne bringe af shitty things. Derfor skruer jeg forventningerne ned til nytår i år, og håber bl.a. på at nogen giver mig et immunforsvar i julegave, selvom jeg har glemt at skrive det på. Eller i det mindste bare et gavekort til apoteket, for de ruinerer mig vanvittigt i øjeblikket og jeg er i øvrigt snart oftere hos lægen end de ansatte læger selv. Glædelig jul.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar