jeg er slet ikke så sur og trist længere

Jeg er glad igen nu, i hvert fald så glad som man kan være ift. den beskrevne situation i går. Selvom de kan være svære at se, så ved jeg at jeg har nogle dejlige, uvurderlige veninder et sted. Det er ikke ofte at vi får tid til at tale eller ses, men når vi så gør, så bliver jeg stadig lige så lykkelig inden i og varm om hjertet, som dengang vi var i hinandens hverdag altid. Og nu er det snart jul også, og jeg glæder mig så inderligt. Jeg kan mærke noget udefinerbart, stort, elskende inden i min brystkasse. Som en klump i halsen, sommerfugle i maven og rystende kuldegysninger. Og jeg ved at det er fordi jeg elsker min familie så meget som jeg gør, og jeg ved hvor højt de elsker mig. Nogen gange tror jeg slet ikke at det er kærlighed jeg føler overfor min familie, men noget endnu kraftigere, som der slet ikke findes ord for. Men seriøst, jeg går altså i hi i morgen efter gymnasiets juleafslutning, og så titter jeg først frem i virkeligheden igen den tredje januar. I den mellemliggende periode er jeg familiens og julens trofaste hygger. Og jeg glæder mig. Glædelig jul, og denne gang mener jeg det ikke ironisk altså!