confused madness

alt. vælter. rundt. og ikke på den gode måde i dag. jeg kunne græde mig et nyt hav, og er fuldkommen splittet af, at jeg simpelthen ikke gider alt den selvmedlidenhed jeg altid pakker mig selv ind i, men samtidig synes at verden er en fucking kælling nogen gange, og at det er synd for mig. jeg skal til fest i morgen, og selvom jeg hele tiden har glædet mig, har jeg nu verdens dårligste fornemmelse. jeg savner ægte veninder, dem man kan være sammen med altid, der ikke besidder egoisme og som man altid kan regne med, og visa versa. det kan ikke være rigtigt at jeg skal kæmpe for at være veninde med min veninde. hvis det fungerede rigtigt, så var vi der bare for hinanden, og jeg skulle ikke kæmpe for at holde dig interesseret, skulle ikke rende rundt i røven på dig mens du var sammen med alle dine nye hundrede andre veninder. jeg gider ikke en skid afsted i morgen alligevel, for hvis det går som det plejer (selv når jeg ikke har nogen forventninger, eller endda glæder mig), så bliver jeg alligevel ensom i morgen, sammen med dig som min eneste veninde, mens vi er sammen med alle dine andre veninder som du forlader mig til fordel for. og jeg snakker til dem, og de svarer dig. gider mig åbenlyst ikke, selvom jeg virkelig prøver. selv på trods af, at de ikke rigtig siger mig noget. de er søde, men de er dine veninder og jeg falder ikke i hak med dem. måske en enkelt eller to, men de vælger alle den store gruppe til fordel for at snakke med mig. og jeg beder dig om at sætte dig selv i mit sted, hvis du kun havde mig og jeg havde hundrede andre som du blev slæbt med til af frygt for ellers at være alene. og du forstår mig godt, er helt med, men du er alligevel hårdtslående ligeglad, for nu har du det godt og så kan du alligevel ikke bryde din hjerne med at jeg er ulykkelig. og sådan skal et venskab ikke være, men jeg har ikke andre. ikke på gymnasiet i hvert fald. og når jeg engang går ud, så er det bedste jeg kan gøre simpelthen at distancere mig fra dig, så jeg vælger mig selv fra en gang for alle, i stedet for at du vælger mig fra. og så burde jeg se alle mine ægte veninder mere, dem der er der og altid vil være det, trods at vi ikke snakker så meget mere fordi livet har bragt os forskellige steder hen. og når jeg har de piger, og de ved at de har mig, så burde jeg rejse ud i verden. helt alene, men ikke ensom som nu. men helt alene for at lære at være det, for det kan jeg godt lide at være når jeg selv vælger det og ikke bare er alene fordi andre pludselig ikke har nok i mig. tænk at være nok for nogen. det er det her jeg mener. alt vælter rundt.