10. mar. 2013

Italienske drømme

Wauw, jeg elsker at jeg startede denne blog for et års tid siden. Her kan jeg nedskrive alt hvad jeg har lyst til, og her kan jeg skrive præcis som jeg elsker at gøre og jeg kan følge mig selv og mindes det foregående år og se hvordan jeg har haft det, hvad jeg har tænkt og følt og hvem jeg har elsket og savnet. Det er virkelig rart.

Lige nu har jeg uendelig meget lyst til at gå rundt ude i det smukke vejr, både inde i københavn og bare trisse rundt om søerne og alle de fine steder og snuse til foråret. Både helt alene og bare være mig selv, men også gerne med en dejlig mand. Og jeg har lyst til at tage til Italien og bo lidt. Egentligt er Madrid mit højst elskede hjertebarn, men lige nu længtes jeg efter Italien, hvor jeg aldrig har været. Og jeg vil bo i et lille rustikt hus og lytte til beboernes italienske snak, og indsnuse atmosfæren og jeg vil have en juicer så jeg kan drikke så meget friskt juice at jeg sprækker. Og jeg vil spise god, rigtig god, traditionel italiensk mad og sidde og skrive ved et smukt træbord ude på terrassen i solen hele dagen lang, når jeg ikke i stedet går ture rundt omkring mens jeg kigger på fine huse og smukke blomster. Og jeg vil høre mere radio mens jeg skriver og lytter og bliver inspireret af hvert et vindblæs og lyden af Italien. Dette bliver jeg nødt til at opleve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar