lyden af stilhed, p7 og minder og lykke og sol

Jeg kunne skrive titusinde ord om hvor godt jeg har det lige nu. Det er hele tiden med fare for at begå hybris når jeg skriver om hvor dejligt jeg synes at livet går og er, men jeg tager chancen. Jeg ligger godt nok med tømmermænd på min sofa, men jeg ligger med en skøn solstråle lige i hovedet og total stilhed i et tomt hus, kun fyldt af lyden af P7 radio, der både spiller vidunderlig gammel og mindefuldt og ny og fin musik. Jeg er virkelig lykkelig lige nu, i dette øjeblik. I går blev brugt på en rigtig sjov og god gymnasiefest, den sidste for mit vedkommende faktisk, på nær galla i april. Det er underligt som tiden flyver. Men i går var god, folk var vidunderlige og trods at jeg til tider føler mig rigtig ensom, så ved jeg at jeg virkelig har nogle af de bedste piger. Min evige yndlingssøster J, den bedste i hele verden H og min åndssvage og dejlige C. Alle tre er piger jeg elsker lige så højt som min familie. Og så er der selvfølgelig alle de andre elskede piger som man gennem tiden er blevet mere eller mindre tætte med, men som stadig er en utrolig vanvittig vigtig grund til at jeg er i live og har det så godt som jeg har det. Og som jeg ofte savner, men desværre ikke har tid til at ses mere med for tiden. Men jeg ved at de er der og jeg håber at de ved at jeg også stadig er lige her.

Men nu ligger jeg her i solen, alene og lytter til radio og tænker på livet og på i går og i nat. Efter festen hvor folk var pisse søde og dejlige og så videre i byen. På en bar jeg ikke havde været på før, men hvor alle var glade og flotte og søde, og hvor man kunne danse løs hele natten med lige hvem man havde lyst til. Hvor en var sød og gav mig penge til en drink, og hvor andre ville danse med en og tog fat hele tiden, og hvor en anden flot ung mand stod med sine venner og kiggede på min veninde og jeg der dansede. Og hvor han så kom hen og lagde hånden på min ryg og sagde "Du ser godt ud i aften" og smilte og jeg sagde tak og så gik han hen til sine venner igen og jeg dansede videre med min. Bare sådan. Tænk at være så sød at sige sådan noget, helt uden at gramse eller jeg fik stjålet min mobil eller noget i et øjeblik af andetsteds henvendt opmærksomhed. Bare sådan, for at give mig en kompliment og bare sige hvad han lige syntes om denne fremmede kvinde der stod og dansede. Og jeg følte mig også god, jeg havde det så dejligt og var tilpas i min kjole og alt var bare godt. 

Så nu ligger jeg her, med verdens bedste venner spredt rundt omkring, universets bedste familie og komplimenterende ord, hænder, øjne og smil i minderne, lige her på min sofa i min solstråle, og jeg har det godt.