Så nu er det sådan. Jeg har haft mit første døgn ud af 112 i Alkmaar, Holland. Med arbejde som Au Pair. Og jeg vil helst ikke fortælle det, men jeg skriver jo for mig selv her. Så ja, jeg har allerede grædt. I eftermiddags da jeg meget mislykket forsøgte at skype med mine forældre. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere mig så nu laver jeg en liste over de rodede tanker jeg allerede har haft:
1) årh fuck de er søde, så står de alle tre i lufthavnen og vinker, kalder og smiler så stort, at man skulle tro at de virkelig elsker mig og jeg er deres long lost daughter. Sødt alligevel, det her skal nok blive godt!
2) Seriøst den her restaurant er dyr og I har kun kendt mig i 2 timer, må jeg seriøst vælge alt jeg vil?
3) De må være lidt rige.. Vi skal fandme også spise på restaurant i morgen.. Og deres bil var sygt lækker
4) Fedt, jeg skal først stå op klokken 8 hver dag!
5) Det er sgu da en Mercedes Benz den her bil fuck
6) Kors hun går meget op i renhed den her mor, slap lidt af eller respekter at jeg er lidt klam tak. (Skal fandme skifte sengetøj 2 gange om ugen bl.a.. "Med mindre jeg gerne vil gøre det hver dag?". Fik løjet om at det var fint med 2 gange, hjemme gør jeg det jo alligevel kun 1 gang om ugen. Er rimlig sikker på at sandheden ville dræbe hende, for det eneste tidspunkt jeg hjemme tænker på at skifte sengetøj er når jeg skal sove, og der gør jeg det ikke. Så måske 1 gang hver/ hver anden måned. Men jeg kan altså bare bedst lide min seng puttet, selvom jeg har hørt klamme ting om sengemider. Okay jeg kan godt selv høre at det er lidt klamt)
Og virkelig, virkelig mange andre tanker, men især i dag (DET ER KUN 2 DAG FUCK): det her holder jeg ikke til i 4 måneder. Det her kan jeg ikke klare. Og jeg vil virkelig gerne hjem om en uge.
Så nu har jeg lovet mig selv at holde i hvert fald til 1. oktober. At tage en måned af gangen. Og alligevel leder min hjerne hele tiden efter undskyldninger, der kunne føre til at jeg kunne komme hjem tidligere. Jeg ved fandme egentlig heller ikke hvad jeg laver, jeg er jo for fanden det største familie menneske jeg selv kender, så hvordan skal det gå at jeg adskiller mig fra dem i 4 lange måneder? 112 dage?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar