29. sep. 2013

Jeg kom lige til at tænke på (at det her er verdens værste indlægstitel)

At udenforstående overhovedet ingenting vil få ud af, at læse med her på min blog. Der kommer absolut ingen svar frem, nogensinde, højst sandsynligt. Det er kun mine egne refleksioner og tanker som jeg skriver ned til mig selv, i håb om at finde et svar til mig selv, eller i håb om at jeg i fremtiden vil få noget ud af, at kunne læse mit yngre jegs semi-inderste/ inderste tanker. Der er absolut intet produktivt over denne blog indtil videre, men jeg elsker at skrive, og jeg har bare nemmere ved at finde hoved og hale i mine tanker, når jeg skriver dem ned, og kan læse dem i en rækkefølge, sort på hvidt. Og så kom jeg også lige til at tænke på, at jeg måske bare har valgt et land for kulturelt ens i forhold til Danmark i hele den her au pair situation til, at jeg kan føle og følge de *gisp* og *ahh* lyde som folk derhjemme udstødte da enten jeg selv eller min familie fortalte at jeg skulle flytte til et andet land som au pair. Måske er det simpelthen manglen på spændingen ved en fremmed kultur der gør, at jeg har tid nok til at længes hjem i stedet for at blive blæst bagover gentagende gange ved mødet med en fremmed kultur. Fordi Holland egentlig bare er Danmark X Tyskland, eller noget i den stil. Men måske ville det alligevel have været for angstprovokerende at tage ind i helvede langt væk, til et land med en kultur helt ulig Danmarks. Men hvad fanden ved jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar