MANDELØST LAND?

Jeg har lyst til at sende mig selv i eksil. Tage et sted hen uden forpligtelser, et sted hvor der hverken findes mænd eller veninder man skal hitte rundt i. Hvor man skal imponere INGEN, men bare drysse rundt i en varm strandby, i et land hvor man med nød og næppe kan klare sig til indkøb, høfligheder og husly. Hold kæft, hvor jeg synes, jeg har brug for det. Med S. som jeg endelig fik lidt kontakt med i et par hyggelige timer sidste lørdag, for derefter at være oprigtig glad og afklaret, for derefter at være lige luks tilbage i hullet igen dagen efter, og være skide træls over at han stadig har så stor indflydelse på min sindstilstand. Og med M. som jeg i en påskehyggeølbuzz i går synes at det var SKIDE smart lige at skrive til. Det var det ikke, skide smart. Og nu gider jeg kun godt dræbe den underlige, spæde kontakt vi fik, meget hurtigt igen. Og det lyder som ingenting med de to små, dumme eksempler, men ÅH jeg er så træt af mig selv, og den dumme, latterlige jungle af unge mænd som man skal spasse rundt i, i disse år hvor intet alligevel fungere. Send mig nu bare i eksil for helvede, til mandeløst, trygt, nyt land. Kh den lille trælse