CHOK I SINDET HVER DAG

Kan man smide sine følelser væk? Kan de overhovedet bruges til noget? Der er så mange af dem, endeløse strømme fra et endeløst univers, silende som stædig regn, borende ind i sjælen, ind i maven, helt ind i kernen til man er nedbrudt. Man er færdig. Man søger ord, vil bruge store, smukke, voluminøse ord der imponere, sætte ord på alt, skemalægge, listebygge. Men man kan intet, for der er for mange, de er for virkelig og samtidig for uhåndgribelige. Hvorfor gør jeg ikke det her oftere, bruger min hjerne, presser min lille, unikke, uimponerende sjæl ud af spidsen på mine fingre, ned i tasteturet, op på skærmen, klik klik klik, bliv ved, bliv bedre, bliv den bedste. Få det bedste ud af livet, men pas på følelserne, for fanden, pas på, de bliver ved, de bliver ved og ved og ved og du kan ikke klare dem, du kan ikke tøjle dem, du kan kun leve, kun leve, kun leve og leve videre til den dag du er død som den dødeste i verden, død og borte og du aldrig vil føle igen, det vil jeg heller ikke, det er jo ikke det man vil, man vil ikke dø, man vil leve, men alle følelserne, ALLE FØLELSERNE de gør det så tungt, sindet, hjertet, hovedet, så svært at leve men så inderligt dejligt, vidunderligt, rørende at være her, at findes. Ligemeget om der er ekstra mange af dem, ligemeget at man er så pisse ekstra sensitiv at man ikke kan trække vejret uden at betvivle livet, ligemeget. Du er her, du er i live. Du er i live.