5. maj 2014
DET SLIDER
Det slider på alle, det her, og det er kun begyndelsen. Hold nu kæft, jeg er træt af det. Mine forældre render rundt med flossede nerver, føles det som, de vrisser unødvendigt, fordi det er nemmere at blive sur end at sætte sig ned og tude over tingenes gang. Har jeg sagt at elskede mormor flytter over? Det gør hun, snart, hende og kræften bor i min by pr. juni, men det betyder også, at midt i sorgen og den oprevethed der føles over at kræften er ved at vinde, er der tons vis af ting der skal ordnes, flytning og papirer kokser rundt i min mors og mormors sind, og det er netop måske det, det er nemmere at blive vrissen over, end at græde over en fremtid uden mormor. Men jeg ved det ikke, hvad ved jeg. Jeg ved bare, at far kørte ind i husmuren i morges, da han skulle på arbejde, fordi også hans nerver pisser rundt helt ubeskyttet. Der er nemlig selvfølgelig også fyringer på hans arbejde om få dage, hvilket han logisk nok er nervøs over. Jeg siger det bare, hvis jeg vandt i lotto nu, så skulle de to, mine forældre, på verdens mest afslappede ferie, i lang tid nok til, at de husker at trække vejret og smile igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar