Jeg er i tyverne. Fuck mand, jeg er i tyverne nu. Da det gik op for mig tidligere i dag, fik jeg et vanvittigt sug i maven. Tyverne. Det er der man er rigtig ung og lever ad helvedes til, jo. Næste gang jeg fylder rundt er det 30! (!!!!!!!) Hvor fanden er jeg henne i livet dér? (????) Tiden flipper mig altid ud, det er så pisse syret.
Dagen i dag vendte, da familien fik fri og 3 af de 4 der ikke kunne komme pga. sygdom kom alligevel, så det var dejlige fam. (minus storebror på arb.), elskede mormor og gudsøn + søde forældre. Bedste C var virkelig for syg til at komme, men derfor blev dagen stadig dejlig. Jeg skal bare vænne mig til, at det bare er en almindelig dag efterhånden. Ikke den vildeste fejring, men hygge blandet med hverdagstræthed. Jeg føler mig stadig himmelelsket, selvom jeg egentlig tror, at kun min mor forstår hvor følsom jeg egentlig er. Og jeg ved godt hun er bekymret, men livet er jo som det er. Følsom eller ej, så kommer jeg jo igennem det, måske nok bare med ca. 10.000.000.000 liter flere tårer end mange andre mennesker. Men jeg elsker min mor. Og min far. Og mine brødre. Og hele min familie. Og alle mine venner. For der er jo flere, selvom jeg tit er ensom og tror at C er den sidste på jorden der gider mig. På sådan en dag hvor man faktisk bliver fejret lidt fordi man blev født for nogen år siden, så er de der stadig. Dem man ikke snakker med så vanvittigt tit, men stadig er der. Søde, søde gamle veninder, bekendte, ægte veninder der er klar med en pisse sød, dybfølt lykønskning. Og måske er det bare en hilsen for dem, men den rammer dybt. Og jeg bliver oprigtigt rørt og taknemmelig. Jeg er elsket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar