TO TUSINDE OG FJORTEN

Et latterligt år, i virkeligheden. Halvt sabbatår, halvt verdens bedste studie. Højdepunkterne var Justin Timberlake og Grøn Koncert, dengang C. og jeg, bare var C. og mig. Og at både mine brødre og jeg kom ind på hhv. det gymnasium, den læreuddannelse og det universitet vi allerhelst ønskede. Og som følge deraf min rustur. Ellers... Ikke så fucking meget at råbe hurra for. To døgn inde i året gik min kæreste fra mig. Vi mistede L. Mormor svinder ind, og er ikke sig selv rigtig mere. Og jeg kan stadig græde herfra og til evigheden. Jeg kan ikke finde en lejlighed i København så jeg kan flytte hjemmefra, jeg kan ikke finde ud af, at have mere end én ven af gangen. Ryger en ny ind, så glider en anden ud. Og den dårlige samvittighed har permanent bosat sig i mit sind. Det handler ikke om at have ondt af sig selv, men om, at livet bare er et sort hul en gang i mellem. Et stort, sort røvhul. Og nu fejrer jeg nytår alene med mine forældre. Igen. Som de tre forrige år. Og det er hyggeligt, men jeg føler mig som årets største taber. Igen. Jeg fucking hader nytår. Skål for 2015!