THE BEST IS YET TO COME

I 2015 flytter jeg hjemmefra. Permanent. Jeg fortsætter med at elske mit studie, med at være ung og fri og lykkelig, på mere eller mindre daglig basis. Jeg får mig måske et job, for at spare lidt penge op. Gerne noget med bøger. Og så lever jeg, og lærer at hvile mere i mig selv, som jeg bliver ældre, og føler mig mere tilpas, både i mig selv, min krop og de steder jeg færdes. Jeg går i byen, får flere dejlige venner og veninder, og måske møder jeg endda en eller flere skide søde mænd. Måske bliver jeg endda kæreste med en eller flere af dem, men ellers er det også fint. Ellers er jeg bare tilfreds, og nyder at jeg er ung og sød og single. Og så trækker jeg vejret dybt rigtig mange gange, og prøver seriøst at lægge negativiteten på hylden, sådan for good. Der kommer intet godt ud af det. 2015 føles som et glas helt iskoldt vand, et perfekt vindpust, der vidner om nye tider. Sjældent er jeg gået så åbent og positivt forventningsfuldt ind i et år. Men nytårsaften var dejlig, og så har jeg det også dejligt. Selvmedlidenheden bliver også i 2014. Det hele er rent og klart igen nu, og ligger ventende for mine fødder. Alt kan ske, og jeg er klar til det. Jeg kan mærke 100.000 sommerfugle i maven, og det er helt uvant. Men det føles godt.