Jeg har ikke rigtig nogen ord. Jeg har det vel okay, men samtidig slet ikke. Jeg er flyttet nu, rigtigt, for good. Jeg er ved at få en hverdag op at stå, ved at finde ud af denne nye del af mit liv. Som samtidig er en del af mit liv uden min elskede mormor, den første del af resten. Og så har jeg brugt tiden siden sidst på at begrave min mormor, bære hende ud i kisten sammen med mine brødre, fætre og min kusine. Hendes seks børnebørn, der bar hende ud på den sidste rejse. Jeg har det som om jeg fucking dør nogle gange, og samtidig tror jeg bare ikke på det. Det er slet ikke sket.
Men det er det, det siger min logiske sans, selvom resten af mit selv benægter det. Og nu har vi ryttet op i hendes hjem, fordelt minder og ting, der er så meget mormor, at jeg egentlig ikke kan se på dem uden at tude, og af samme grund er så lykkelig for at jeg får med mig videre i livet. Nu hvor jeg ikke kan få hende med længere. Den ene af hendes ringe, jeg altid har forbundet mest med mormor. Hendes tommestok, som hun fint har skrevet 'SUSSI' hen over siden på, med stregerne i S'erne, hendes taske, som vi sad og kiggede på sammen på ASOS, og som jeg efterfølgende købte som gave til hende i maj sidste år. Og alle mulige andre ting, som stadig står i papkassen, som jeg ikke tør åbne og sortere. Sætte på plads, her i mit nye hjem som hun aldrig nåede at se, fordi jeg bare vil begynde at tude.
Og alligevel har jeg det okay, i dag. Men kun fordi jeg fortrænger virkeligheden, nægter at acceptere og se den i øjnene. Og jeg har først fået net i dag, her i mit nye hjem, så nu føler jeg mig mindre forladt igen, heldigvis. Så nu ville jeg lige skrive lidt, ovenpå en rigtig dejlig dag, hvor vi har fejret min tantes fødselsdag her i København. Men udover det, så har jeg ikke rigtig nogen ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar