SOLSTRÅLEN PÅ 3. SAL

Momentvis intens lykke er så ubeskriveligt vidunderligt og skørt. I en tid hvor man ellers græder øjnene ud i døgndrift, kan man rammes af den mest uovervindelige lykke. Svælge i den, føle sig lidt tættere på skyerne. Jeg har det både ad helvedes til og ok, samtidig, hele tiden. Jeg er knust, men også lidt lykkelig. Livet er så forfærdeligt, så skrøbeligt, men så fint. Og som jeg har siddet her hele formiddagen, direkte i en solstråle på min seng, føler jeg mig lidt lettere i dag. Jeg hører dejlig musik, læser gamle, uforståelige værker til morgendagens undervisning, mindes dejlige film jeg så i går. Det er fem uger siden min mormor fløj til en smukkere verden, uden smerter, men desværre også uden os eller en direkte telefonlinje. Livet er syret, er det. Men samtidig, momentvist, så åndssvagt smukt. Åndeberøvende, på godt og ondt. Jeg håber, at du er lykkelig. Måske ikke lige nu, måske ikke altid mærkbart, men inderst inde i dig selv, i din kerne. Må du stråle af lykke, livet igennem. ❤️