27. apr. 2015
ET KVART ÅR
Det er et kvart år siden i dag. Allerede. Og jeg. kan. ikke. tænke. på. det. Jeg kan ikke. Jeg har et splitsekund fra tanken om mormor strejfer mig, til at jeg begynder og tude og ikke stopper nogensinde igen. Og i det splitsekund er jeg nødt til at stoppe mig selv, hvis jeg ikke skal dø af sorg. Så jeg kan ikke tænke på mormor, hvilket ikke gør noget bedre, når jeg savner hende så forfærdeligt. Og nu tænker jeg på hende alligevel, og tuder. Igen. Tænker på alle de enormt voldsomme minder jeg har fra det sidste års tid, og mærker hvordan sorgen knuser mit hjerte. Om 3 dage er det 8 måneder siden L. I dag er det allerede et kvart år siden mormor. Et kvart år siden jeg sidst så min sjæleven i live for sidste gang, et kvart år minus én dag siden hun sidst sagde mit navn, et kvart år minus to dage, siden hun for sidste gang sendte mig fingerkys. Jeg kan ikke holde ud at være i live sådan her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar