Der er noget helt særligt over, at holde fri når man ikke burde. Teknisk set har jeg fri hveranden hverdag OG hver weekend, men alligevel besluttede jeg delvist i går at holde fri i dag, oven på en dum weekend. Jeg havde set at vejret ville blive dejligt, og da jeg vågnede i morges, var det kun lige længe nok til at slå mit vækkeur fra. Mine egentlige fridage er alligevel altid afsat til unilæsning og dertilhørende dårlig samvittighed, handlen ind, småting hér og dér, og ikke mindst de endeløse timer, som jeg mister til fjernsynet hver gang, fordi der kører krimiserier til en endeløshed hele dagen. Men det var anderledes i dag! Det er som om, at der er en anden ro over det hele, når den faste hverdagsmølle kører troligt videre, men man blot selv lige er stået af for en dag. I stedet fik jeg allerede fra morgenstunden ordnet nogle ting, der længe har tynget mit humør, hvilket hurtigt kunne mærkes. Og så besluttede jeg at gå en tur. Blødt (for varmt, viste det sig) tøj, ingen makeup, solbriller og musik i ørerne. Frederiksberg Have, Søndermarken, en labyrint ved Pile Allé, Haveselskabets have. Træer der var sprunget mere ud end sidst, blomster flere og flere steder, høj sol, en mild vind, og tilpas få mennesker til, at man kunne føle sig alene uden at føle sig ensom. Sidstnævnte, Haveselskabets have, er mit nye yndlingssted på Frederiksberg. Jeg havde aldrig været der før i dag, men brugte så beroligende meget tid derinde, mens jeg bare trissede rundt, tog lidt billeder for at tro mine egne øjne, iagttog et menneskevant egern og koblede af fra verden. En så virkelig tiltrængt gåtur, to timer der fløj væk med et fingerknips. Og så lige en tur forbi Frederiksberg C, hvor jeg pludselig kom til at købe en ny fin sommerkjole og en alt, alt for dyr, men virkelig værdsat is, årets første! Og så blev fjernsynet først tændt 16:50 i dag, liiige tids nok til at se lidt krimiserier. Nogle dage må man godt trække stikket og tro på, at man bedst selv ved, hvad man trænger til. ❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar