VERDENS PÆNESTE ARME

Der er én stor, håndgribelig forskel, som jeg har oplevet med starten på universitetet. Tatoveringer har aldrig sagt mig en skid. Jeg kan godt se at det kan være smuk kunst, men jeg har aldrig lagt større interesse i det. Og SLET ikke sleeves har jeg kunne fordrage. Indtil jeg startede på universitetet. Nu er tattoverede mandearme pludselig det allersmukkeste i verden. Altså som i åndenød, puls-stiger, kan-slet-ikke-kigge-væk smukt. Åh. Og det er som om, at alle på universitetet har fattet det. Sådan et par sleeves på et par, for guds skyld, ikke for pumpede (eller for splejsede) arme, men bare perfekt, diskret markerede. Den dag jeg vågner op med sådan en arm om livet på mig (gerne siddende fast på smuk, dejlig mand med brune, lækre lokker (og øjne), et pænt skæg og en humoristisk sans uden lige), da vil jeg være absolut tilfreds. Super, super nice at det er gratis at drømme, når nu jeg kun lever af min SU, ikke!