21

DET ER MIN FØDSELSDAG I DAG. 21 bliver jeg! Og jeg er glad og lykkelig og overordnet tilfreds, både med dagen og med livet. Jeg har fejret mig selv med brunch, jeg sov længe, jeg har hørt musik hele dagen (og det er mine intentioner at fortsætte). Jeg har fået udleveret femdageseksamen i dag og er så småt gået igang, og det er endnu spændende og slet ikke stressende (omend jeg slet, slet ikke ved hvordan jeg skal få en opgave ud af det). På facebook og andre steder strømmer søde lykønskninger ind, og om et par timer kommer min familie herind, og så skal vi først ud og spise, og så hjem til mig igen og åbne gaver og spise min yndlingsjordbærtærte lavet af mor. Så alt i alt er jeg rigtig, rigtig glad i dag, for jeg elsker virkelig at have fødselsdag. Og så ringede mor lige og mindede mig om, at man jo også skal tjekke sin postkasse i dag, for man kan jo også stadig få helt gammeldags tillykkekort. Så det gjorde jeg, og minsandten om ikke der lå et fra min morfar og bedste, hvilket jeg logisk nok blev rigtig glad for. Men i postkassen lå også fraværet af et kort fra mormor. Min første fødselsdag uden mormor. Så nu græder jeg lidt alligevel, selvom det hele nok skal gå i dag. På den lyse side, så er mormor hos mig hele dagen, på denne måde, og flaget på min bakke er endda hendes, så hun flager for mig. Men jeg savner kortet, og jeg savner krammene, kyssene og samtalerne. Også i dag.