I går havde mine forældre sølvbryllup. 25 år! Og måneders forberedelse (oven i eksaminerne for alle os tre børn) blev bragt til virkelighed. Det var virkelig den dejligste dag, og jeg bliver også rørt nu ved tanken. Mandag aften tog vi tre børn ind til naboen og fik lavet verdens fineste æresport sammen med vores kusine, vores fætter og hans kæreste. Skiltet har jeg lavet over flere måneder, med udskæring af to lag skiltekarton og flere gange maling, og lørdag var det endelig lige som jeg ville have det. Jeg kan slet ikke fatte at alt bare gik som det skulle i går. Mellem 6 og 6:30 fik vi sat port op, rullet rød løber ud, orkesteret ankom og stillede op, og de knap 40 gæster parkerede overalt på vores forældres lille villavej. Og 6:30 spillede orkesteret så, vi gæster sang, og efter 1,5 sang (de skulle pludselig lige have vasketøj gemt af vejen inde i huset, haha) kom de ud. Og mor grad på sekundet (hun var faktisk rørt til tårer allerede inden far havde åbnet døren), hvilket fik samtlige gæster rørt til tårer også (inkl. undertegnede, selvfølgelig). Og far var bestemt også rørt, og de har aldrig set sødere ud, mine forældre, end dér i døren sammen i æresporten.
Og så kom alle ind, stuen var så tætpakket at ingen næsten kunne rejse eller rykke sig, orkesteret underholdte og spillede i omkring 1,5 time, og Mille og jeg fik ordnet maden i køkkenet og sendt løbende ind, inden vi selv også kunne komme ind og deltage. Mor og far fik danset brudevals, far blev 'tvunget' af orkesteret til at synge til mor, og han var så sød, far, der hader at være i centrum. Og folk skulle selvfølgelig på arbejde, så det tyndede hurtigt ud, men vi kan lave en fest ud af næsten ingen mennesker og den hårde kerne blev, så det gik ikke stille for sig. Især far, der hurtigt var fuldere end resten af verden nogensinde har været, hvilket for første gang i hele verdenshistorien gjorde ham helt ustyrligt rørt! Det startede med våde øjne da han helt overraskende havde fået mine brødre til at hente den bestilte buket til min mor, med 25 smukke røde roser og brudeslør. Og derefter var han helt ustyrlig og hulkede næsten hele dagen igennem! Hvis det ikke siger noget om hvor rørstrømsk og følelsesladet og vidunderlig dagen var, når selv far var så rørt, så ved jeg det ikke. Men hvor er det også verdens fineste ting at så mange venner og familiemedlemmer stiller op så tidligt en tirsdag morgen, for at fejre 25 års kærlighed mellem to af verdens bedste mennesker ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar