LIFE

Jeg har meget at sige, og jeg har lidt at sige. Jeg ved ikke rigtig. Det blev sommerferie, lige så usandsynligt som det virkede for en måned siden, lige så virkeligt er det nu. Og jeg bestod endda alle tre eksaminer. Jeg er færdig med mit første år på universitetet, sgu. Og det er hverken værre eller bedre end at jeg hader det og jeg elsker det, og jeg ved ikke hvad jeg vil med det helt, men jeg ved at jeg ikke vil andet. Jeg elsker at skrive. Elsker, elsker, elsker det. Og hvis jeg en dag bliver betalt for at skrive og læse, så er min lykke gjort. Altså sådan næsten - det føles kujonagtigt at nedskrive, for som jeg skriver det, mærker jeg også at det jo ikke er helt sandt. Det vigtigste i hele verden for mig er kærligheden. Og en del af min kærlighed ønsker jeg skal gå til en mand og vores børn en dag, men hvis kærligheden også kunne gå til et job (og det kan den nok kun hvis det er noget med at læse og skrive), så er min lykke gjort. Åh. Jeg ved ikke hvad jeg vil med noget, men jeg savner at skrive, jeg føler at jeg spilder min sommerferie lidt for tiden, jeg er stadig i live og jeg savner stadig mormor hver gang jeg trækker vejret.