ET HALVT ÅR

I dag er det et halvt år siden. Et halvt år siden mormor sidst trak vejret, var i live, fandtes helt og fuldkommen. Et halvt år siden hun sov ind, et halvt år siden jeg så hende, kyssede hende, rørte hende for sidste gang. Og jeg savner hende hvert sekund, ligesom jeg vil gøre resten af mit liv. Og jeg har så meget jeg gerne vil skrive og sige og mindes, og se billeder af hende og læse om hende og huske alt, men jeg kan ikke. Jeg kan ikke holde noget ud, og jeg tror bare at jeg har behov for at græde i dag og ellers forsøge at fortrænge det. Jeg har overlevet seks måneder uden mormor, og det føles som en evighed, men afstanden bliver kun større og større for hver dag, hver time, hvert sekund der går og det føles forfærdeligt. Ved hver smerte jeg oplever eller mindes føles det som mit hjerte knuger sig lidt mere sammen, og af den grund springer lidt mere i stykker. Hvordan overlever man at miste?
Og nu er klokken 14:12, som den var det for præcis et halvt år siden, og jeg trykker udgiv. For mormor, for evigt. Jeg elsker dig, jeg savner dig og jeg mangler dig uendeligt. ♥