OLDEMOR

Min oldemor døde i weekenden. Hun er det tredje familiemedlem jeg nu har mistet på under halvandet år. Og det er eddermame en åndssvag måde at starte endnu et år på. Men for at det ikke skal være løgn, så har jeg faktisk ikke engang grædt over det endnu. Jeg fik det af vide søndag aften, og trods at jeg blev trist og lidt tung om hjertet, så var jeg også lidt sært lettet. Sådan, glad på hendes vegne. Hun nærmede sig hastigt de 104 år til maj, hun har levet et enormt langt, og forhåbentlig, godt liv, men hun har også overlevet at miste både min oldefar, min farfar og flere af sine andre børn. Så må man også være mættet af dage og klar til at tage afsted og genforenes med sine engle, især når man ikke længere er frisk oppe på øverste etage. Hun har ellers været klar i hovedet helt til omkring hun fyldte 102, og dét synes jeg er så vanvittigt sejt. Mindre fedt har jeg det med, at jeg nu i næste uge skal til begravelse igen. Det frygter jeg virkelig altid, selv om de begravelser jeg har været til heldigvis har været underligt smukke og hjertevarme, en fejring af det liv der gik, en slags tilstedeværelse af den afdøde, der rørte alle og lettede og varmede alles hjerter lidt. Men det er alligevel pisse hårdt, tårefyldt og forfærdeligt. Forhåbentlig letter omstændighederne lidt på det hele denne gang, så vi kan få sendt hende op og afsted til sine elskede. Kys til dig oldemor ♥

Så her sidder jeg nu. Med en begravelse i sigte næste uge, og inden da, en skriftlig eksamen der skal afleveres i overmorgen. Man har jo aldrig tid til at miste nogen i fred, men hvis man havde, ville man måske også bare gå i stampe for evigt og svinde ind i sin sorg. Nå, men min opgave er stadig ikke færdig, selvfølgelig. Den første skriftlige eksamen jeg nævnte sidst, blev sendt afsted efter 2 liter cola og maratonskrivning fra 19 til 7 natten inden. Det var ikke super fedt, men lur mig om jeg ikke ender med det samme, med denne opgave. Er jo åbenbart ude af stand til at tage mig sammen og strukturere min tid ordentligt. Jeg smutter tilbage til arbejdet og håber på at nå det, så jeg forhåbentlig kan græde glædestårer, når jeg får ferie på torsdag klokken 12.