Jeg sidder her i min nye lejlighed og skriver nu. Mit helt eget sted, min kollegiebolig, mit hjem. Og alt er så dejligt som jeg havde håbet på. Jeg er så glad. Jeg flyttede i lørdags, den 22., med stor hjælp fra mine dejlige brødre og forældre. Lige den dag, hvor elevatoren op til mit nye sted på 6. sal var ude af drift. Spørg lige om jeg gennemgik et mindre mentalt sammenbrud, da jeg opdagede dette. Men det lykkedes at flytte alt, tre læs på en trailer og i bilen, og så var det gjort. Og siden da har jeg dimset rundt, pakket ud, tabt overblikket, været grundlykkelig nede i maven og bare været her. Jeg mangler stadig at pakke en del ud, og næste weekend byder på en IKEA-tur efter flere ting. Bogreoler og sådan. Og så skal jeg også finde mig en brugt, billig sofa på et tidspunkt. Og ditto spisestole. Men jeg er her endelig. I mit nye hjem. Og i aften er der køkkenmøde på min gang, så jeg kan møde alle mine nye naboer. Er lige dele spændt og bange, for at være helt ærlig.
Oven i det, eller rettere sagt i torsdags, dagen før jeg hentede nøgle, to dage inden flytningen, og dagen efter at jeg havde modtaget en lækker instagrampræmie med en masse køkkenting, fik jeg et opkald. Et virkelig, virkelig godt opkald, der fik mig til at tude af stolthed og lykke. Jeg har vundet en konkurrence, således at jeg får udgivet en novelle. Jeg bliver fandeme udgivet. Jeg skal stadig se det før jeg tror det, men jeg venter på information om hvor og hvornår præmieoverrækkelsen og oplæsningerne finder sted. Med andre ord har jeg så mange sommerfugle i maven lige for tiden (af lykke, men også liiiidt af bachelorstress, eftersom jeg ikke er startet med dén endnu)!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar