TO UGER SENERE

I dag er det to uger siden jeg sidst skrev her. For to uger siden lige nu havde jeg næsten ingen mødt her på min kollegiegang, og jeg var mildest talt ret nervøs. Og nu er vi så her, hvor jeg åbenbart er landet på landets hyggeligste gang med de sødeste mennesker! I lørdags holdte vi Tour de Chambre (jeg forsøgte mig med et Space Jam-tema), og selvom jeg i starten lige skulle varmes lidt op/ drikkes lidt fuld, så var det en hyggelig og sjov, omend lidt kort og stille aften. Men i går var næsten hyggeligere! Jeg havde køkkenrengøringstjansen, og heldigvis for milde tømmermænd så. Men således gik jeg ud for at gøre rent lidt over to om eftermiddagen, hvor jeg hurtigt fik selskab af to søde piger, og inden jeg vidste af det blev det til eftermiddagshygge, aftensmad med flere søde piger og pludselig var klokken 21, og vi havde grint, sludret og vendt halvdelen af  verdenssituationen. Og jeg havde ikke følt trang til at trække mig tilbage til mit værelse en eneste gang! Kæmpe succes, og jeg er simpelthen så lettet.

Hvilket bringer mig videre til en anden ting, som jeg tænker meget over for tiden. Jeg er nemlig glad. Virkelig, virkelig bundglad faktisk. Og selvom det er en virkelig dejlig ting at være, så slår det mig også, at jeg altid bliver mere utryg når jeg er det. Jeg er altid på udkig efter dét, der kan ødelægge glæden, og tør ikke være for lykkelig, af frygt eller fare for at jinxe det. Men det er fandeme også anstrengende aldrig bare at lade sig omsvøbe i glæde, fordi jeg altid er oppe på dupperne. En eventuel sorg bliver jo ikke mindre af, at jeg har taget den på forskud eller forventet den. Så jeg øver mig i bare at være glad og tryg i det, og det går forhåbentlig ret godt. I morgen skal jeg eksempelvis til præmieoverrækkelse hvor jeg skal læse op, fordi jeg har vundet en konkurrence og får udgivet en novelle. Og jeg er mildest talt så stolt at jeg er ved at sprænges af glæde!!! SÅ, alt godt her i sjettesalshulen på Amager!