Tiden går hurtigt. Så var der pludselig gået en måned. Status er lidt det samme som sidst, velsagtens. Jeg er stadig glad helt ind i knoglerne (og derved også stadig bange, selvom jeg virkelig prøver bare at være i det) og jeg er absurd grådlabil, sikkert en blanding af denne lykkestemning og så bachelorpresset oven i. Jeg er så ubeskriveligt glad for at bo her. Min egen lille lejlighed, helt vidunderlig, og så med de sødeste køkkenroomies, medkollegianere og venner. Jeg er glad.
Bacheloren er jeg endelig kommet lidt ordentligt i gang med. Der er så også bare lige kun under en måned til aflevering, minus en jul oveni, som jeg gerne vil have i fred. Jeg vil faktisk helst være færdig inden, og således kunne tage hjem til jul hos min familie den 22. eller 23. december. Min sindsstemning veksler mellem underlig ro og en tro på at jeg godt kan nå det, og så en kvælende panik, der gør mig i semidårligt humør lidt hver dag (trods den grundlæggende glæde, jeg har følt dette efterår). Men jeg er da i gang, og forhåbentlig når jeg det. Afleveres skal den fandeme.
Og således sidder jeg her ved mit spisebord, i min julepyntede, smukke lejlighed. Spotify spiller, regnen falder udenfor, mit kalenderlys brænder stille og jeg skriver på min bachelor. Presset, urolig, rolig og glad. Livet er så vanvittigt overvældende, også i sine små, ubetydelige lykkestunder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar