RADIOTAVSHED

Halvanden måneds stilhed herinde, men virkelig ikke ude i det virkelig liv. Der er sket meget siden sidst, vel egentlig. Den sidste dag i januar var jeg med ude og købe brudekjole til min kusine, da min taske blev stjålet. Med ALT i - pung, pas, nøgler, mobil inklusive. Og så brød helvede løs, inden jeg en uge efter fik den tilbage fra en helt anden butik på strøget, stadig med ALT i, dog minus sølle 50 ører. Hvilket selvfølgelig var vildt vidunderligt og bare underligt. Så status er, at jeg om muligt er endnu mere paranoid og forsigtig nu, så snart jeg er ude i virkeligheden. 

Derudover har jeg mødt én. Som jeg faktisk synes er sød. Og måske går det hele i vasken, eller måske gør det ikke, og jeg ved heller ikke hvad nogen af os egentlig vil, andet end at vi synes at hinanden er ret søde. Og så, at det er pisse skræmmende. Så jeg prøver virkelig at holde gang i det hele, selvom jeg stadig er universets mest kejtede menneske at skrive med. Men det hjælper faktisk, at jeg højt og helligt har lovet mig selv, at jeg skal give kærligheden en ærlig chance i år. For det er så pisse nemt at give op og bakke ud, men jeg prøver virkelig at være åben og vedholdende i stedet.

Og så har jeg været til frisøren, og har endelig fået lyse striber. Og jeg elsker det helt vildt! Næsten 23 år tog det mig at vove mig ud i andet end at få klippet spidser, og det er SÅ fedt! Og så blev jeg syg, virus der satte sig på balancenerven, hvilket var super kvalmt og træls. Og så har der været nederen fester på uni og sjove fester på uni, og helt vildt meget hygge med veninder og mine bofæller her på kollegiet. Og jeg er stadig helt vild med at bo her. Og så er der universitetet. Sidste semester af bacheloren startede i februar. Et helvedessemester uden lige, som virkelig presser mig til det yderste. Som i, at jeg i mandags græd pænt meget fra jeg stod op til jeg gik i seng, og måtte have mine forældre i røret flere gange, for at blive talt til ro. Derfor er jobsøgningen også sat i bero, og måske er det held i uheld, at ingen af de 24-25 steder jeg søgte i starten af året, er vendt tilbage med jobsamtaletilbud. Guderne skal vide, at jeg godt kunne bruge en ekstra indtægt, men det har jo også sin charme at leve på en sten og skylde sine forældre en sørgeligt stor sjat penge. Men alting går op og ned, og jeg prøver egentlig bare at holde ud indtil sommer, hvor jeg kan lægge hele det her kursus og det vanvittige pres bag mig for en stund, indtil kandidaten banker på til september.