BACHELOR

Jeg gjorde det fandeme. I dag kunne jeg tjekke min sidste eksamenskarakter og se, at jeg bestod. Og med et 10-tal, endda. Jeg er bachelor! Det er så fuldkommen overvældende, og en sindssygt stor ting for mig, at jeg har klaret en universitetsuddannelse. Og nu venter så kandidaten på den anden side af denne lange sommerferie.

Siden sidst i maj har der været en juni med fart på. Bryllupsfest og min egen fødselsdag. 23 år sgu. Det lyder af så lidt, haha. Mine forældres fødselsdage også. Derudover den årlige Sverige-shoppetur, bytur med C. og barcrawl med A. og M. Og så blev min lillebitte lillebror student. Hvilket fik mig til at græde pinligt meget, men jeg fik også lov at sætte huen på ham. Og min storebror høster 12-taller på sit studie, og bliver mere og mere færdiguddannet, hvilket også gør mig grådlabil så det vil noget. Jeg er så sindssygt stolt af de to. Og af mig selv også, sgu. Og så blev det Roskildeugen! Hvor jeg ikke har været siden 2013. Men tiden fløj afsted i år, og jeg elskede festivalen mere, end jeg har gjort de to andre år. Trods meget lidt druk, syge tømmermænd og det hyggeligste, frivillige arbejde. Det er store ting i mit lille liv, der har fyldt i juni, hvilket måske også er grunden til, at juli startede med et angstanfald. Det første i mange, mange år. Og forhåbentlig også eneste, men jeg kan mærke at det påvirker mig en del for tiden. Det er som om at alt den lykke og glæde ubevidst har prikket til dødsangsten, men det må og skal bare pakkes væk igen nu. Sommerferien er lang endnu, og trods vejret, så vil jeg finde det fineste sommerhumør frem. Også i aften, når den står på Bas under buen med fine venner.

Jeg kan desværre ikke koncentrere mig mere nu, selvom det hele fortjener en uddybning. Men sammenfattet, så er jeg glad, lykkelig og lidt bange. Og så propfuld af kærlighed, taknemmelighed og stolthed til, for, af og fra min familie, at jeg stråler lyserødt af hjertevarme.