VED VEJS ENDE I 2017

Så nåede vi næsten til enden af 2017. Det er ikke meget jeg har dokumenteret eller bearbejdet mine tanker og mit liv herinde i år, men lysten eller nødvendigheden har ikke været der. For kort at opsummere livet siden midt november, så går det godt.

Første semester af min kandidat har vist sig at trække tænder ud. Og for første gang i mit liv skal jeg nu til at blanke en eksamen, to endda. Begge mine to eksaminer er gået i hårknude, og således må jeg udskyde dem, og prøve at lade være med at dunke mig selv oven i hovedet over det. Jeg er klog nok. Det skal nok gå. Derudover har jeg besluttet at forlænge mit studie et halvt år. På den måde kan jeg få lov til at fokusere udelukkende på min praktik dette forår, og det lyder ærligt talt lettende. Når nu kandidaten viser sig at kræve så meget af mig, så kan jeg lige så godt sætte tempoet ned, så længe jeg kan mærke, at jeg følger den rette sti. Og så længe fremdriftsreformen tillader det. 

Og så er jeg stadig kærester med B.. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke stadig tvivler nogle gange. Faktisk bruger jeg overraskende lang tid på at være bekymret og forvirret over livet, og dermed også ham. Man har altid hørt alverden om, at når man møder den rette, så ved man det. Så er man ikke i tvivl. Og kærlighed er let, og alt er lyserødt og så videre, og så videre. Men så let er det ikke altid, slet ikke i mit hoved, hvor alle overvejelser altid får taletid. Men det vigtigste er, at uanset hvor meget jeg kan tvivle, så elsker jeg ham himmelhøjt så snart vi er sammen igen.

Julen gik også dejligt, og jeg kan simpelthen ikke begribe, hvor lykkelig jeg er, når jeg for en sjælden gangs skyld er samlet under samme tag med mine allerhøjst elskede i mere end et par timer. Hele dage med mine forældre og brødre får mit hjerte til at vokse til nye størrelser.

Og nu er vi ved vejs ende. I morgen skal jeg holde nytårsmiddag med min bedste veninde C. og min kæreste. Og jeg er hunderæd for, at aftenen ender i rod og kaos. Mest fordi nytår altid vil være en uopnåelig aften i mit sind. Den lever aldrig op til forventningerne, og så meget kan gå i koks i morgen. Men hvis alt går vel, så spiser vi og hygger os hos mig, inden vi drager mod J. og hendes fest på Nørrebro. Og så bliver det 2018.