udlængsel og evigt utilfredsstillende

Længsel efter alt det ukendte, efter at rejse verden rundt og se det hele, ikke gå glip af noget fantastisk, livs-ændrende poetisk der ville betyde noget så vigtigt at jeg ikke kan forestille mig det. Følelsen af at sidde fast her, bo i det mest kreativt uinspirerende område, men alligevel huske ordene om, at en sand 'kunstner' ser muligheder i alt. Derfor er det også svært at brokke sig højlydt, at forklare hvorfor jeg så sjældent render rundt med mit kamera. For jeg vil så inderligt gerne forevige alt hvad jeg kan mærke helt inden i, er værd at forevige, men jeg kan ikke se noget som helst for tiden, kan ikke finde det. Hvis jeg havde tiden og pengene tog jeg ud i hele verden og gemte alt jeg oplevede på de smukkeste, ærligste billeder. Ikke som i 'jeg er vildt god fotograf', men som i 'verden er det bare, smuk'.