2013

2013 var et virkelig, virkelig dejligt år. Næsten i total kontrast til mit latterlige 2012. Det har virkelig været et godt år. Derfor forstår jeg heller ikke hvorfor jeg igen blev trist og melankolsk i årets sidste timer. Men det sker egentlig hvert år, mine tanker kører sig fast i hvor hurtigt tiden og livet går, og døden, der er et tilbagevendende tema mindst én gang om året, hvor jeg i flere uger er meget letpåvirkelig og direkte angst, fordi jeg gang på gang i løbet af bare en enkelt dag pludselig bliver overrumplet af livets virkelighed, og mine tanker spinder helt ud af kontrol. NÅ. Men sådan har det faktisk ikke været i år! Helt sikkert fordi perioden ofte rammer mig i efteråret, og jeg dette efterår var i helt nye rammer, langt hjemmefra, og derfor tvang mig selv til ikke engang at overveje at lade mine tanker vandre den vej. Jeg lyder måske helt skør, men i virkeligheden er jeg helt, helt normal, men bare ikke gammel nok endnu til at fatte og acceptere at livet ender. Men disse tanker plejer altså også at ligge lidt på lur omkring nytår altid. I år var jeg nok så taknemmelig og lykkelig for et så vidunderligt år, at jeg var/ er yderst bange for at det næste kun kan blive forfærdeligt. Selvfølgelig er det hele hvad man gør det til, men måske kan jeg ikke finde et job indtil sommer, måske kommer jeg ikke ind på universitetet, måske går S og jeg fra hinanden, måske taber min elskede mormor kampen mod kræften, måske sker der bare noget fucking uventet og forfærdeligt for dem jeg elsker og holder af, så de lige så brat forlader verden som M. gjorde det. Men sådan kan jeg køre ud af i evigheder. Og det gider jeg ikke.

Enden af det hele er, at 2013 var vidunderlig. Og fyldt med et par virkelig store begivenheder, så de helt store følelser har været på spil flere gange. Jeg mødte S, min første store kærlighed i mit liv, hvilket er ret pænt vildt og vidunderligt. Lille L blev endelig født i foråret OG jeg fik endda i sensommeren lov til at døbe ham og være hans gudmor. Min dejlige lillebror blev konfirmeret ved en pisse god fest, og min storebror har boet på højskole hele året næsten, så ham har jeg næsten slet ikke set. I starten af juni blev jeg 19 (lige midt i en 24-timers eksamen), og i slutningen blev jeg endelig student. Stadig noget af det vildeste jeg har opnået i mit liv. Jeg tog på roskilde igen, og hadede det lidt mindre denne gang. Savner det faktisk lidt. Jeg var også på en af de aller smukkeste sommerferier jeg i mit liv har været på, og det var endda bare lige på Bornholm. Derefter tog jeg til vidunderlige Amsterdam med min dejlige kæreste, min første ferie på sådan en voksen uden forældre-agtig måde. Og sidst men ikke mindste tog jeg ret pludseligt beslutningen om at flytte til Holland som au pair, hvor jeg mødte nogen af de mest vidunderlige mennesker. Alle disse ting har gjort 2013 helt vidunderligt og stor-følelsesladet. Men desværre betød det sidste punkt også en pisse hård afsked, og et virkelig trist savn jeg slet, slet ikke er færdig med at føle. Jeg længtes egentlig bare tilbage til min smukke hollandske by og min søde, sjove hollandske familie, og ville ønske at jeg kunne besøge dem hyppigt. Derudover så kæmper mormor stadig. Og det er så pisse hårdt, selvom hun har været kemofri over julen, og derfor har været sit dejlige friske selv for en stund. Men ingen af os ved endnu hvad den næste undersøgelse viser, så måske vender det hele igen. Livet er så syret og vildt altså.

Men selvom jeg de sidste 5-6 år har proklameret at jeg hader nytår, og derfor både sidste år og i år har holdt en helt almindelig stille hygge-nytår alene hjemme med mine forældre, så har jeg i år følt, at måske skulle jeg give det en chance igen næste år. Feste og fejre sammen med venner og/ eller familie. Det er bare forventningerne der sjældent bliver indfriet. Men jeg ELSKER fyrværkeriet, lyden, lugten, synet! Og det forekom mig helt vidunderligt og magisk nytårs nat, da jeg brugte den første lille time af det nye år ude på vejen med synet opad, det at mennesket fejrer verden og jordens gang og tiden og dette relativt uvigtige skift, på sådan en smuk og festlig måde! Som om at alle bare har brug for det, helt uden grund at pynte hele verden så smuk, bare fordi. Dét elsker jeg virkelig.