DEN SMUKKESTE ULYKKELIGE DAG

L's bisættelse i lørdags var så meget. Så inderligt forfærdelig udenfor og inde i kirken, så smuk men så forfærdelig. Resten af dagen var både fyldt af den der slags særlige lettede, rolige, opløftede følelse og stemning som jeg synes fylder rummet og sindet efter et særligt smukt og forfærdeligt farvel, men også af stadig tårefyldte øjne, inderlig ulykkelighed hos L's familie, og derved min også. Der var den smukkeste tale fra L's storesøster i kirken, de smukkeste blomster, angsten ved at være i rum med L for sidste gang, som hun lå lige der i den smukke hvide kiste, skråt 1.5 meter foran mig, men samtidig så uendeligt gemt langt væk under det store låg. Så tæt på, men jeg kunne aldrig, kan aldrig, se eller røre dig igen. Den smukkeste tale fra L's mor, og de tre godnatsange vi sang for hende. Det er underligt som det er en helt særlig smuk og forfærdelig men god dag. Og vi gik tilbage til kirken og beundrede dit gravsted, trods du ikke lå der endnu, og stadig ikke gør. Lige nu er du stadig hel, men inden længe sættes du helt fri fra dine jordiske tøjler. Jeg fatter det ikke. Men mens vi stod der, var alt din lillebror, elskede M, ville, at kramme mig, jeg tror han gemte sig lidt hos mig. Jeg kan mærke på ham, at det er for meget, det her. Han savner dig, men forstår ikke alvoren i det hele, han bryder sig ikke om, at alle græder hele tiden. Jeg skal nok passe på ham, L, og også på din søster S.
Smukkest var det, da vi lidt over 21 gav dig din sidste salut, en enkelt raket op på nattehimlen, og du svarede igen med et stjerneskud, lige gennem cassiopeia. Jeg tror vist kun at din mor så det, og så måske min far, men det var alt du behøvede, det var lige det din mor havde brug for, tror jeg. En helt særlig forfærdelig og smuk dag, hvor dit nærvær var helt særligt tydeligt iblandt os.

Jeg savner dig, min kæreste kusine L, og nu græder jeg igen. Jeg savner dig, og jeg elsker dig, helt lige til vi igen ses. Men lov mig at være fri, men samtidig at passe godt på dine efterladte, din dejlige mor og far der lige nu er så langt ude, dine søskende der er fortvivlede. De er ødelagte uden dig.