MAKE ME A HOUSEWIFE

Ved du hvad? På særlige nedtursdage som i dag, så har jeg bare kun lyst til, at trække stikket fra hele det åndssvage pres der er på livet. Uddannelse og job og penge og forventninger og rend-mig-i-fucking-røven-traditionerne, og så i stedet bare blive nogens mor og nogen andens verdens bedste kæreste (kone, men jeg hader det ord). Det er egentlig bare det jeg føler, at jeg skal med mit liv. Finde et menneske jeg kan elske, og blive gensidigt elsket af, til evig tid, og sammen med ham lave flere mennesker, som jeg kan give hele verdens kærlighed til. Være den der beskytter og er evigt rummelig og fuld af kærlighed og svar til nogen børn jeg har skabt i fællesskab med en eller anden verdens bedste mand. Selvfølgelig vil jeg gerne gennem min uddannelse og føler da også stadig at jeg brænder for den, men det er ikke det vigtigste i livet for mig. Jeg vil gerne kunne de ting, som jeg nu er ved at lære, men bagefter, så vil jeg bare gerne være nogens kone, nogens mor, og så helt i det afslappede private skrive og læse alt hvad jeg lyster, også aller helst udgive de smukkeste romaner. Men det er ikke det vigtigste.