10. mar. 2015

JEG HØRER DIN STEMME I MINE DRØMME

Tænk, at det jeg har frygtet så længe, faktisk er sket nu. Mormor er teknisk set død, for PRÆCIS 6 uger siden, lige nu på klokkeslettet 14:12 faktisk, opdager jeg lige. Jeg har selv båret hende i kisten, og alligevel tror jeg ikke en skid på det. Men i går aftes mærkede jeg en kulde på min kind, da jeg lå og kiggede i mørket, og jeg tror at det var mormors hånd, og i nat drømte jeg om hende, og hørte hendes stemme igen for første gang i hvad der føles som evigheder. Og jeg var så lykkelig da jeg vågnede og lige havde været sammen med hende igen, og alligevel græder jeg nu. Hold nu fucking kæft hvor er det hårdt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar