ÉT ÅRS UNILYKKE

Jeg mærker passionen, jeg mærker stoltheden og lykken over, at det hele går op i en højere enhed. Pludselig vil jeg gerne lære nyt, jeg elsker det, får en lykkerus når en digtanalyse går op, når fonetik pludselig giver mening og løser sig selv, når jeg forstår en intertekstuel reference. Jeg brænder for det her, og det håber jeg, at jeg vil blive ved med.

.......

For ét år siden nedskrev jeg ovenstående, men fik aldrig udgivet eller bearbejdet det yderligere. Tænk sig, jeg var helt ny på universitetet, og overvældet af den første tids forelskelse i studiet. Dansk på Københavns Universitet. Nu ligger de første to semestre bag mig, og jeg er netop startet på det tredje. Ærligt talt, så har det holdt hårdt. Der har været dage hvor jeg slet, slet ikke har haft den mindste interesse i at møde op (men har gjort det alligevel) eller følge med (men har forsøgt (ofte forgæves)), og så har der været dage hvor det meste eller hele bare spillede. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at det bliver hverdagen. Det bliver den samme mølle man træder rundt i, og derved glemmer jeg, at det er noget jeg selv aktivt har valgt til. Men selv på de dage hvor det har føltes mest latterligt, tvunget, stramt og dødsygt, så har jeg alligevel holdt fast i den positive tanke, at der (vist) ikke er andet jeg hellere vil. Og her efter to måneders (for kort) sommerferie, så mærker jeg sidste års glæde igen. Især nu, hvor jeg følger kurset moderne litteratur og litteraturteori, som nok er det jeg er her mest for. Nu mærker jeg igen den glæde ved læring, og den stolthed jeg føler, når jeg, det lille bitte provinsmenneske, læser på universitetet. Og dertil kommer, at jeg har mødt rigtig mange utroligt søde mennesker derude efterhånden. Fuck det gør mig glad altså! Så selv når de krævede læsemængder ligner et forsøg på maskeret moderne tortur, så bliver jeg ved. For det er det her jeg vil, og det er trods alt stadig noget, som de fleste dage gør mig glad, altså sådan virkelig glad, når jeg lige glemmer trætheden og mærker efter inden i.

Studiet skal gerne føre mig til det job og den hverdag jeg drømmer om i fremtiden på et tidspunkt, men jeg er faktisk slet ikke i nogen hast for at blive færdig. Studielivet passer mig dejligt og fint, og al det ansvar der følger med voksenliv og -job kan jeg slet ikke se mig klar til på nuværende tidspunkt. Måske sker det en dag, men indtil videre vil jeg bare nyde mit studie bedst muligt. :)