EN BISÆTTELSE

I dag har været en lang dag. Tung og sørgelig, men samtidig fyldt med kærlighed. Elskede Bedste blev bisat her til eftermiddag, og det var så lig morfars bisættelse for to år siden, at det næsten var ubærligt. Det ville det være i sig selv også, for Bedste er elsket og savnet uendeligt, men det var som morfars bisættelse part to. Hvilket i og for sig også var smukt, for de hørte sammen, og nu er de sammen igen. Som om deres genforening var afslutningen på de to år, der er gået siden morfars død. Men det var smukt, og det var forfærdeligt, og jeg er fuldkommen mørbanket nu. Må I hvile i fred og følge med fra hvor end I nu er, sammen igen. ❤